Orangeriet

Orangeriet blev opført i 2012. Det er tegnet af arkitekt Ryan Lyngesen fra Arkiviva i Svenstrup efter idéer fra mig. 
Det er på 30 kvadratmeter og er en trækonstruktion med lavenergiglas og polycarbonat termotag. 



Der er en foldedør i vestsiden, som kan åbne hele denne side op og dermed regulere temperaturen. Samtidig kommer aftensolens stråler ind. 



Seks vinduer kan åbnes og herudover bliver der i foråret 2014 monteret tagvindue med automatisk åbne og lukkefunktion. Vinduerne sikrer en god udluftning.

Byggeriet er opført af tømrer- og snedkerfirmaet Poul Mortensen fra Aalborg.

Fugten reguleres af en ventilator, som kan indstilles til en bestemt fugtigheds-grænse.


Til opvarmning er valgt en træpilleovn, der kan programmeres til at starte og slukke. Ved hjælp af en indbygget motor fordeler den varmen ud i rummet. Denne ovn holder orangeriet frostfrit om vinteren og bruges også til opvarmning til behagelige temperaturer en vinterdag, hvor vi gerne vil opholde os i orangeriet.

2 kommentarer:

  1. Det er sørme et dejligt sted, I har jer der :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Det er jeg glad for, at du synes.

      Slet