søndag den 1. januar 2017

Workshops og foredrag i foråret 2017

Workshops og foredrag i foråret 2017.
I foråret bliver der via aftenskolen Fokus Folkeoplysning mulighed for at deltage i en workshop og i foredrag, som alle afholdes i mit orangeri på Venøvej 10.
Brændeovnen vil være tændt og der er kaffe og te på kanden og hjemmebagt kage til.
Du kan læse om foredragene under fanen "Workshops og foredrag" og ganske kort her nedenfor.



Workshopsene "Såning og stiklingeformering af sommerblomster" er en workshop, hvor du selv får fingrene i mulden. Jeg vil demonstrere, hvordan jeg sår og efterfølgende skal du selv igang. Der er mange forskellige blomsterfrø. Bagefter vil jeg demonstrere stiklingeformering og så får du lov. Det, vi skal stiklingeformere, er flere forskellige pelargonier, hvor moderplanterne i forvejen er i orangeriet. Jeg vil gennemgå pasning og udplantning af planterne og hvordan man prikler ud.  Alle frø, planter og materialer er inkluderet i prisen.
Tidspunkt lørdag den 18.marts kl. 13.30-16.00 og lørdag den 25.marts kl. 13.30-16.00.
Tilmelding på www.FOKUS-Folkeoplysning.dk  eller på telefon 99 30 10 00.

Foredraget "Mormorplanter og nostalgi i haven" er for dig, der drømmer om en rigtig gammeldags have ligesom mormor havde det. Her får du indblik i hvad, der kendetegner mormorplanter, og hvordan man bruger dem til opbygning af et bed. Vi gennemgår planterne med billeder og hører om pasning og pleje. At kombinere mormorplanter med roser skaber nostalgi og romantik i haven. Nostalgi kan være mange ting lige fra en pergola til et tehus i haven. Dette og meget mere samt pasning og pleje af pelargonier kommer vi ind på.

Tidspunkt torsdag den 23.marts kl. 19.
Tilmelding på www.FOKUS-Folkeoplysning.dk  eller på telefon 99 30 10 00.

Foredraget "Sådan får du mere ud af din have" handler om udplantning og opbygning af bede, blomstring fra forår til frosten sætter ind, farvesammensætninger mm. Du får viden om, hvornår og hvordan man sår og stiklingeformerer, selvforsyning med planter, om hjemmedyrkede snitblomster og meget mere.
Tidspunkt: tirsdag den 4.april kl. 19 og tirsdag den 25.april kl. 19.
Tilmelding på www.FOKUS-Folkeoplysning.dk  eller på telefon 99 30 10 00.

Foredraget "Få succes med krukkehaven" handler om opbygning af et krukkebed, sammensætning af krukker. Du får viden om jord, vand og gødning og mere viden om tilplantning og frodighed i krukkerne, rodbeskæring og overvintring af krukkerne. Det handler også om farvesammensætninger og til sidst billeder fra min egen krukkehave.
Tidspunkt: Tirsdag den 28.marts kl. 19.
Tilmelding på www.FOKUS-Folkeoplysning.dk  eller på telefon 99 30 10 00.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar