tirsdag den 29. december 2015

Foredrag i foråret 2016

Nu er forårsprogrammet klar!

Via aftenskolen FOKUS-Folkeoplysning er der nu mulighed for at komme til tre forskellige foredrag i foråret. Foredragene foregår i orangeriet på Venøvej, hvor brændeovnen vil være tændt og der er kaffe og te på kanden.
Du kan læse om foredragene under fanen "Foredrag" og ganske kort her nedenfor:

Foredraget: "Sådan får du mere ud af din have" handler om udplantning og opbygning af bede, blomstring fra forår til frosten sætter ind, farvesammensætning mm. Du får viden om hvornår og hvordan man sår og stiklingeformerer, selvforsyning med planter, om hjemmedyrkede snitblomster og meget mere.
Tidspunkt tirsdag d. 26.04.16 kl. 19.00 og mandag d. 09.05.16 kl. 19.00.
Tilmelding på www.FOKUS-Folkeoplysning.dk eller på telefon 99 30 10 00.

Foredraget: Få succes med krukkehaven" handler om opbygning af et krukkebed, sammensætning af krukker. Du får viden om jord, vand og gødning om mere viden om tilplantning og frodighed i krukkerne, rodbeskæring og overvintring af krukkerne. Det handler også om farvesammensætninger og til sidst vises billeder fra min egen krukkehave.
Tidspunkt mandag d. 18.04.16 kl. 19.00 og tirsdag d. 03.05.16 kl. 19.00.
Tilmelding på www.FOKUS-Folkeoplysning.dk eller på telefon 99 30 10 00.

Foredraget: Orangeri i haven?" handler om hele processen fra idé til færdig projekt. Du får masser af gode råd og inspiration til alt fra byggeri, materialer, udluftning, indretning samt æstetik, formål og placering med mere.
Tidspunkt mandag d. 04.04.16 kl. 19.00.
Tilmelding på www.FOKUS-Folkeoplysning.dk eller på telefon 99 30 10 00.

Ved hvert foredrag vil der blive udleveret en haverelateret gave og orangeriet vil være pyntet op.
Uanset om du kommer alene eller I er flere, vil du få mange gode råd, tips og inspiration med hjem og forhåbentlig få lyst til at gå i gang i din egen have.